2020 Indvielse Grøn Vision

Naturvandring og indvielse af "blomsterengene" på Grundet

Søndag den 13. september 14:30 – 16:00

Mødested og afslutning ved Nørremarkshallen

Grundet Lokalråd har sammen med grundejerforeningerne på Grundet fået givet mangfoldig-heden (biodiversiteten) et gevaldigt løft i området med etablering af blomsterenge, vilde volde, kvashegn, skånsom græsslåning mm. Det er de første resultater af den "Grønne vision for Grundet" som i 2019 blev tildelt 500.000 kr fra Vejle Kommune som den bedste idé i kommunens store konkurrence om "Den store idè".

Nu har det hen over sommeren "blomstret" og vi vil gerne invitere alle til en naturvandring og indvielse af områderne. Der vil være oplæg undervejs fra organisationen Vild med Vilje ved Philip Hahn-Petersen, som har været konsulenter på anlægget, fra Sommerfuglebevægelsen ved Susie Kirkegaard samt fra de lokale grundejerforeninger. Og så vil den "grønne snor blive klippet over" og afslutningsvis vil lokalrådet gi' en lille forfriskning til børn og voksne.

Arrangementet er en del af Naturens dag som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening står bag og vil blive afviklet under hensyntagen til corona-situationen – så bliver vi mange bliver vi delt op i mindre grupper og der vil hele vejen igennem blive holdt god afstand.

Kom ud og nyd naturen i vores herlige område – sammen med dine naboer –

på denne søndag eftermiddag!