Invitation til:
Naturvandring og indvielse af ”blomsterengene” på Grundet
Søndag den 13. september 14:30 – 16:00
Mødested og afslutning ved Nørremarkshallen
Grundet Lokalråd har sammen med grundejerforeningerne på Grundet fået givet mangfoldig-heden (biodiversiteten) et gevaldigt løft i området med etablering af blomsterenge, vilde volde, kvashegn, skånsom græsslåning mm. Det er de første resultater af den ”Grønne vision for Grundet” som i 2019 blev tildelt 500.000 kr fra Vejle Kommune som den bedste idé i kommunens store konkurrence om ”Den store idè”.
Nu har det hen over sommeren ”blomstret” og vi vil gerne invitere alle til en naturvandring og indvielse af områderne. Der vil være oplæg undervejs fra organisationen Vild med Vilje ved Philip Hahn-Petersen, som har været konsulenter på anlægget, fra Sommerfuglebevægelsen ved Susie Kirkegaard samt fra de lokale grundejerforeninger. Og så vil den ”grønne snor blive klippet over” og afslutningsvis vil lokalrådet gi’ en lille forfriskning til børn og voksne.
Arrangementet er en del af Naturens dag som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening står bag og vil blive afviklet under hensyntagen til corona-situationen – så bliver vi mange bliver vi delt op i mindre grupper og der vil hele vejen igennem blive holdt god afstand.
Kom ud og nyd naturen i vores herlige område – sammen med dine naboer –
på denne søndag eftermiddag!
På vegne af Grundet Lokalråd
Birger Lilja Kristoffersen
Find yderligere information om projektet på www.grundet-lokalraad.dk
Design din egen have
DESIGN DIN EGEN HAVE
I løbet af 2 dage inviteres du rundt i alle havens hjørner.
Her vil du bl.a. lære om at skabe rum i haven, brug af planter og belægninger og hvordan du giver plads til mere natur i haven.
Sideløbende arbejder vi med din egen have, så du får skabt et overblik over havens udfordringer og kvaliteter og samtidig får omsat dine ønsker og idéer til en haveplan over din egen have.
Kurset er arrangeret af JORD, som bl.a. arbejder med plantedesign og havedesign. Det afholdes i weekenden d. 26-27 september. Begge dage fra 10.00 - 17.00 i Byg- ningen. OBS! Tilmeldingsfrist 12 sep.
Pris: 2.300 kr. Heri er inkluderet en let frokost begge dage.
Se mere på www.jorddesign.dk. Ønsker du at tilmelde dig, så kontakt Kira på tlf. 2683 3865
Design din egen have_Vejle (1)
Havbonde for en dag
Brejning Lystbådehavn, Lør. d. 12. sept. kl. 14-19
Kom med ud at sejle på Vejle Fjord
og se vores aktiviteter med muslinger og tang
Vær med til at strømpe muslinger på havnen
Se kokkene omdanne de bæredygtige råvarer til velsmagende mad til de fremmødte
Alle er velkomne!
Vi regner med at sejle ud til fjordhaven to gange, kl. 14 og 16, fra bro A.
På land kan du først på eftermiddagen være med til at omstrømpe og rense muslinger, senere kan du spise en eller flere dejlige retter med muslinger.
Muslingerne tilberedes af lærere og elever fra Syddansk Erhvervsskole fra kl. 14.30.