KÆRE MEDBORGER

Hen over de næste måneder vil vi komme med vores bud på et stærkt omdrejningspunkt og nyt fællesrum for Nørremarkshallen og området omkring. To dage i juni ruller vi vores mobile tegnestue ud (i form af vores campingvogn), hvor vi i fællesskab med jer skal skitsere og udvikle på området - både hallen og det omkringliggende areal.

I to dage bliver der fra morgen til aften afholdt aktiviteter, som alle har til formål at åbne og aktivere stedet på en ny måde. Ikke mindst i mødet med alle jer, der bor ved og færdes i og omkring hallen. En særlig vigtig begivenhed, bliver dialogformatet Morgenstund, som finder sted begge dage. Vi indleder vores analyse ved at samle to grupper, som på hver deres måde bidrager til, bor i, eller har viden om lokalområdet.

Det her er en invitation til lige netop dig, fordi vi er sikre på at du vil udgøre en helt særlig ingrediens i vores udvikling af fællesrummet ved Nørremarkshallen. Du er inviteret til at være med til Morgenstund – DET AKTIVE.

 

 

Onsdag d. 26/6 kl. 10-11.15 Morgenstund - DET AKTIVE

Temaet for dagens møde bliver det aktive offentlige (by)rum. Vi skal have en samtale om hvad det overhovedet vil sige at være fælles om et område og hvad et aktivt byrum kan og skal. Så skal vi dykke ned i det helt konkrete sted vi skal udvikle for og se på udfordringer og muligheder. Hvordan trækker vi livet inde i Nørremarkshallen udenfor? Og er der nogle særlige målgrupper og interessefællesskaber som vi skal være ekstra opmærksomme på?

 

 

Torsdag d. 27/6 kl. 10-11.15 Morgenstund - DET SOCIALE

 

Temaet for dagens møde bliver det sociale offentlige (by)rum. Vi skal have en samtale om hvad det overhovedet vil sige at være fælles om et område og hvad et socialt byrum kan og skal. Så skal vi dykke ned i det helt konkrete sted vi skal udvikle for og se på udfordringer og muligheder. Hvordan trækker vi livet inde i Nørremarkshallen udenfor? Og er der nogle særlige målgrupper og interessefællesskaber som vi skal være ekstra opmærksomme på?

Vi glæder os til at møde dig til kaffe og dialog foran campingvognen ved Nørremarkshallen.

Vi glæder os til at møde dig til kaffe og dialog foran campingvognen ved Nørremarkshallen.

De bedste hilsner,

Jens Rex, Majken Hviid og Thea Green, Labland Architects Kontakt: Thea 61775401 eller tg@lablandarchitects.com

Nørremarkshallen som samlings punkt for området

Der er nedsat en arbejdsgruppe der ser på muligheden for at gøre Nørremarkshallen til et samlingspunkt for området, i den forbindelse er lokalrådet indviteret med i projektet.

Læs mere om projektet på nedenstående PDF filer

I forbindelse med projektet har vi deltaget i en studietur som beskrevet nedenfor samt i kan se foto fra turen under foto

Nørremarkshallen tanker om udvikling

Fællesrum_Nørremarken

Ansøgning fælles rum/projektbeskrivelse

Studietur projekt Kredsløb Nørremarkshallen til København

 Program

Dagstur – Projekt Kredsløb - Nørremarkshallen

4. marts 2019

8.00

Nørremarkshallen

Deltagere

Arbejdsgruppen (Ulla, Louise, Helle, Jacob, Torben, Tine & Martin)

Inviterede

Srdjan, SSP – John, NOVAskolen – Jens, Finlandsparken

– Birger Nørremarkens lokalråd – Freddy Nørremarkens lokalråd

1. besøg – ABSALONS FÆLLESHUS

Forventet tidsrum

11.00-12.45 inkl. frokost

Sted

Absalons Fælleshus, Sønder Blvd. 73, 1720 KBH V

Link/info

www.absaloncph.dk

Hovedpunkter

 

Guide

Fællesskab

Forlænget dagligstue

 

Andre aktiviteter end sport

 

2. besøg - SUPERKILEN

Forventet tidsrum

13.00-14.00

Sted

Mimersgade

Link/info

https://realdania.dk/projekter/superkilen

Hovedpunkter

 

Guide

Forbindelser mellem områder

Løft af Mimersgade- kvarteret

 

Kulturelt byrum

 

3. besøg - KONDITAGET

Forventet tidsrum

14.15-15.15

Sted

Lüders, Helsinkigade, Nordhavn

Link/info

http://www.nordhavnen.dk/oplev+nordhavnen/konditaget- luders.aspx

Hovedpunkter

 

Guide

Faciliteter til træning, ophold og leg

Liv og nye oplevelser i bydelen

Peder, Nordhavn IF

På taget – i stedet for på jorden

 

Absalons Fælleshus

OM ABSALON

I august 2015 slog Folkehuset Absalon dørene op på Vesterbro i København. Absalon er et folkehus, hvor lokale og alle andre kan mødes og være sammen på nye måder. I Absalon kan du møde din nabo til fællesspisning, feste med dine venner og tage dine bedsteforældre med til et slag klodsmajor.

Forestil dig en forlængelse af din egen dagligstue, fuld af nye og gamle venner, bordtennis, musik, backgammon, film, banko, mad, dans, kaffe, skak, yoga, loppemarkeder, fest, foredrag og alt mellem himmel og jord. Så har du Absalon!

Vi tror på, at det, der giver livet værdi, er de sociale bånd, vi knytter til hinanden – og med Absalon ønsker vi at skabe en ramme for lige præcis dette.

I Absalon sker der altid noget. Vi har ca. 60 events om ugen. Fra croquis til banko, fester og fællesspisning. Alle er velkomne til at være med. Du kan se alle de aktuelle events i kalenderen

Superkilen

Superkilen er det område, der løber som en kile på tværs gennem Mimersgadekvarteret fra Nørrebroparken til Tagensvej i København. Området er omdannet til et bredt favnende og fantasifuldt byrum, der binder kvartererne på begge sider af Superkilen sammen.

Superkilen er indrettet med byinventar fra omkring 60 forskellige lande. Der er blandt andet en japansk legeblæksprutte, bænke fra Brasilien, cykelstativer fra Finland og meget mere.

Siden starten af august 2011 har Den Røde Plads ved Nørrebrohallen lyst op i landskabet. For den er i bogstaveligste forstand RØD – I alle de nuancer man kan forestille sig. Den Røde Plads er en del af Mimersgadekvarteret og Superkilen, Nørrebros nye park, som strækker sig fra Nørrebroparken til Tagensvej. Projektet dækker også et af DSB’s arealer placeret vest for Mjølnerparken.

Superkilen har tiltrukket international opmærksomhed. I oktober 2012 blev Superkilen nomineret til Mies van der Rohe-prisen, og i januar 2013 blev Superkilen indstillet som ét blandt verdens 21 bedste projekter i 2012 af AIA (The American Institute of Architects).

I oktober 2016 vandt Superkilen den store internationale arkitekturpris, Aga Khan Award, for sin mangfoldighed. Prisen blev uddelt i Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater, og prisen er en af de fornemste arkitekturpriser i den muslimske verden og uddeles hvert tredje år. 

Konditaget

  • Hvad er Konditaget Lüders?

Konditaget Lüders er et 2.400 m2 offentligt byrum med faciliteter til træning, ophold og leg. Faciliteterne ligger på taget af P-hus Lüders på Helsinkigade i Århusgadekvarteret i 24 meters højde. Der er offentlig adgang til Konditaget fra kl. 07:00 - 22:00.

  • Hvorfor træningsaktiviteter på et P-hus tag?

Fremtidens parkeringshus i en moderne by skal være en del af byen. P-hus Lüders er det første parkeringshus i Danmark med et aktivt byrum på taget. I det tæt bebyggede Århusgadekvarter, hvor der ikke er megen plads til boldbure og sportspladser i gadeplan, bidrager Konditaget med et byrum af høj kvalitet. Dobbeltfunktionen som byrum og parkeringshus bryder med de traditionelle, monofunktionelle parkeringshuse. Konditaget er med til at kickstarte bylivet og foreningslivet i Nordhavn og skal generere liv og nye oplevelser i bydelen.

  • Hvad kan jeg lave på Konditaget?

Konditaget understøtter aktivt udeliv, leg og ophold. Faciliteten tager sin begyndelse ved trapperne på to af parkeringshusets facader, hvorfra brugerne kan bevæge sig op til husets tag. Trapperne har en dobbelt funktion idet de udover trappe også kan benyttes som løberute. På P-husets tag er temaerne løb, crossgym og ophold. Forskellige typer underlag, stativer og bænke er placeret i aktivitetszoner, der gør det muligt at lave varieret træning og giver plads til ophold.

Indput/bemærkninger fra turen

BUS-DIALOG I OVERSKRIFTER (hovedpointer på vej hjem):

 

Fællesskabs-aktiviteter:

  • Lønnet vs. frivillig: hvilken betydning har det for aktiviteter?
  • Cafeterie åbent igen?
  • Aktiviteter som fællesspisning – skal være billigt og på faste tidspunkter (tilbagevendende)
  • Steder man kan sidde (i stil med Superkilen) - evt. kombineret med TRX
  • Tænk mere bredde end for fokuseret på unge (lav noget, der er lækkert for alle – ikke kun unge)
  • Skab mødesteder – steder man kan tage ophold på tværs af generationer/kulturer
  • Stemningen betyder noget
  • Hvad er det, der binder os sammen?
  • Værtsskab…fx nogen til at lede det, når man møder op (jf dog dot 1 – lønnet vs. frivillig) 

Ambitionsniveau – og andet:

  • Lad os skabe noget andet – noget nytænkende
  • Tænk større end 2 fodboldbaner
  • En klar vision
  • Tænk HVORFOR – i stedet for HVAD
  • Specielle målgrupper eller åbent for alle? (jf visionen)
  • Overvej om man kan tænke i at bevæge sig gennem hele Nørremarken
  • Find kerneoplevelser og start med dem
  • Samskabelse mellem de mange kulturer
  • OK at fejle – lær noget (prøv ting af i stedet for at tænke sig til, hvad der virker)
  • Der skal være en grund ti lat komme, selvom man ikke er tilmeldt en aktiviteter/går til noget bestemt
  • Giv plads til dialog og inputs (med øje for visionen)
  • Plads til mellemrummet
  • Biblioteksfunktioner?
  • Vigtigt at det er upolitisk og ureligiøst (fx i tale: have mad…ikke etnisk mad osv.) 

Sports-aktiviteter:

  • TRX fedt
  • Konkurrence-element – enten dialog i form af fx 2 torve med en klokke for oven/noget man selv skal aktivere – eller elektronisk
  • Tænk Robusthed
  • 1/2 cirkel armgang ved Brejning Strand – kunne evt. være inspiration
  • Udendørs fællesskaber (hvis man lykkedes med at få folk ind – kan man så også få dem med ud?)
  • Meget fedt at tænke alternativ brug af ting

Hallen:

  • Kedelig klods
  • Hvem har ejerskabet over hallen?
  • Når alle har ansvar – har ingen
  • Bordtennis kan noget – alle kan være med (måske åbne bordtennis aftner – en vært tager imod og sætter holdene…)
  • Spilleaftner & backgammon turneringer (sidstnævnte er populært på tværs af kulturer)
  • Læg nogle aktiviteter over i hallen – fx genbrugsmarked/loppemarked