Information fra lokalrådet vedr. igangværende sager/aktiviteter

Kære naboer / grundejerforeninger.

Fortsat Corona test hos AAB Vejle.

Det er lykkedes for AAB, at få Carelink til at teste - lynteste - på Nørremarken

 Carelink ønsker ikke  at fortsætte med at bruge Nørremarkscenteret, da der ikke er varme på. På vegne af Finlandsparken har afdelingsformand Tine Vibeke Poulsen givet tilsagn om, at Finlandsparkens Beboerhus kan stilles til rådighed for Care link.

Aftalen er blevet, at Carelink tester i

• Beboerhuset, Finlandsvej 103 A, kl. 9-15, fredag d. 12., 19. og 26. februar

AAB Vejle og Finlandsparken beder dig om, at formidle dette videre i dit netværk.

På vegne af AAB Vejle og Finlandsparken.

Med venlig hilsen                     

Helge

Formand

AAB Vejle

En gennemgang af projektet fra start til virkelighed se nedenstående PDF fil

I stedet for to græsbaner som planlagt går Vejle Kommune i næste uge i gang med at anlægge en kunstgræsbane ved Nørremarkshallen. Den får sand som underlag.

Vejle: I en lokalplan fra 1987 er der tegnet boldbaner ind på området bag Nørremarkshallen, der blev opført seks år senere.

På bagsiden af hallen sad der indtil sidste år en støvlevask, som aldrig har været i brug.

Men nu lysner det langt om længe for de fodboldhungrende børn og unge på Grundet, i Finlandsparken og den øvrige del af Nørremarken.

Byrådet bevilgede sidste år tre millioner kroner til to 11 mands boldbaner og udvidet parkering ved hallen på Grundet Bygade.

De penge skal bruges nu, men områdets børn får ikke græs under støvleknopperne.

Banen bliver mere brugt

Vejle Kommune har været i dialog med Nørremarkens Forenede Sportsklubber, og parterne har valgt at bruge pengene på at anlægge en kunstgræsbane. Et arbejde, der bliver sat i gang i næste uge, når entreprenøren rykker ind for at planere det bølgede græsareal ud.

- I stedet for græsbaner har vi vurderet, at vi får flere brugbare timer med kunstgræs til området.  Da den slags baner er dyrere, end pengene rækker, har vi besluttet at gå en anden vej og bygger en bane, som er billigere, fortæller Thomas Schmidt, idrætsinspektør hos Vejle Kommune.

Parterne har valgt en bane, hvor det kunstige græstæppe bliver fyldt op med sand i bunden i stedet for gummigranulat, som man bruger i stort set alle landets øvrige kunstgræsbaner.

Penge til lys og parkering

Det er en billigere løsning, som kan rummes inden for det afsatte budget, mens der også bliver penge til lys på anlægget og til at udvide den eksisterende grusparkeringsplads til dobbelt størrelse.

- Nørremarkens Forenede Sportsklubber er forholdsvis nyetableret og er ikke et sted, hvor klubben kan smide en millioner kroner i banen, som andre klubber har gjort. Men jeg synes ikke, at vi går på kompromis med kvaliteten her, siger Thomas Schmidt.

Et miljørigtigt valg

Gummigranulat er typisk lavet af kasserede bildæk, men det er ikke godt for miljøet, da der er risiko for, at det bliver spredt ud i den omkringliggende natur ved snerydning, eller når spillerne tømmer deres støvler.

En norsk undersøgelse viser, ifølge forskning.no , at fodboldspillere hvert år slæber 65 ton gummigranulat med hjem fra de norske kunstgræsbaner.

Det vil ikke ske fra banen på Nørremarken.

- Med løsningen imødekommer vi en mulig fremtid, hvor gummigranulaten risikeres at blive forbudt i EU. Banen er derfor mere miljørigtig, og vi har ingen granulat, som forsvinder ud i naturen, siger Thomas Schmidt.

Andre steder tester man baner med granulat af olivenkerner og sukkerrør for at finde et miljørigtigt alternativ til mikroplasten.

Er ikke godkendt af FIFA

Den nye type af kunstgræsbaner med sand er i dag ikke godkendt af det internationale fodboldforbund, som det for eksempel er tilfældet med VB Parkens nyeste kunstgræsbane. Men det ser Thomas Schmidt ikke som noget problem.

- Vi vil som kommune gerne gå forrest og teste kvaliteten af. Brugerne i området spiller ikke FIFA-kampe på højeste niveau, og børn vil være de primære brugere af banen, som også vil kunne benyttes af lokalområdets børn, når banen ikke er booket, siger inspektøren.

Han afviser, at der kvalitetsmæssigt er tale om en discountbane trods den billigere pris. Den er lige så holdbar, som de traditionelle kunstgræsbaner, og sandet har en struktur, så man ikke får benet flænset op ved en glidende tackling, som man risikerede på de traditionelle grusbaner.

Thomas Schmidt forventer, at kunstgræsbanen er klar til brug inden jul. Men hvis vejret ikke spiller med, kan indvielsen blive udskudt til foråret.

Banen stribes op til en 11-mands fodboldbane og to syvmands baner, men da det bliver en multibane, bliver der mulighed for at strege op til andre sportsgrene efterfølgende.

GRUNDET: ET VEJLENSISK OPRØR MOD GRÆSPLÆNE-ØRKENER

Boligområdet Store og Lille Grundet i Vejle har fået nok af flade, trimmede græsplæner og mangel på vild natur i deres område.

Med rådgivning fra Habitats er de nu i fuld gang med at omdanne knap 7.000 m2 grøn ørken til et frodigt blomsterhav til gavn for mennesker og masser af vilde bier, sommerfugle og andre dyr. Projektet er en del af boligområdets Grønne vision og kan give inspiration til grundejere med ambitioner for biodiversiteten.

Sidste år deltog Grundet Lokalråd, som består af 8 grundejerforeninger på Grundet i Vejle Kommunes konkurrence ”Den store idé”.
Lokalrådet vandt konkurrencen og den halve million kroner, som fulgte med.
I april blev de første skridt så taget i den ”grønne vision”, som efterfølgende har foldet sig ud som et resultat af deltagelsen i konkurrencen: Områdets fællesarealer skal have mere naturindhold, og Habitats er med på opgaven.

Næstformand for Grundet Lokalråd, Henrik Stjernholm, forklarer:
Vi ligger jo naturskønt og har kæmpe grønne områder. Men rigtig meget af det grønne er græsarealer, der bare bliver klippet. Der vokser nærmest intet andet på dem, og så fik vi lyst til at gøre noget ved det. Vi har fået hjælp af landskabsarkitekterne fra Habitats til at forme vores grønne vision og det her er så en slags pilotprojekter, der sætter hele visionen i gang."

Flere store arealer på mellem 200 – 1000 m2 er nu omdannet for at bryde de store, flade græsplæner op.
Græstørv og næringsrig muldjord er gravet af arealer og i stedet er der sået en vildeng frøblanding i den næringsfattige råjord. Set i et biodiversitets-perspektiv er græsplænerne nemlig at sammenligne med ørkener, og her kan kun ganske få planter og dyr trives. Græsplæner giver ganske enkelt en fattigere natur, og derfor er opgøret med dem så vigtigt, hvis man vil give bedre betingelser for biodiversitet.

Overskudsjorden er blevet brugt til at lave små bakker og volde, hvor der også er blevet sået blomster. Når alt står i fuldt flor i juli og august kommer det til at give et sandt blomsterhav på 6.000 m2 med 28 forskellige vilde danske blomsterarter. Det vil give et stort nektar- og pollengrundlag for insekter fx bier og sommerfugle.

Som en del af projektet er flere nøgne jordflader med næringsfattig jord efterladt på området. Det er en form for forsøgsfelter, hvor nøjsomme arter selv kan få lov at indfinde sig med tiden. I alt er 750 m2 lagt ud som bare flader.

PLADS TIL BÅDE NATUR OG MENNESKER
For beboerne vil de nyetablerede blomsterområde give variation for øjet, hvor der før var ensartede græsplæner – og glæden ved at kunne plukke blomster til buketter.

Der er også lagt flere store træstammer og sten ud på området: Det er smukt se på, børn og voksne kan lege på både sten og stammer, og så har det betydning for biodiversiteten. Det døde træ er nemlig det rene guf for insekter, svampe mm. og stenene skaber mikroklimaer, der holder på varmen og tiltrækker sommerfugle.

Især det sidste er vigtigt for beboerne i Grundet, hvor flere har lagt mærke til, at sommerfugle har været en mangelvare i de sidste mange år. Derfor har foreningen da også prioriteret at få skabt en decideret sommerfuglehave med særligt velegnede træer, buske og stauder.

Endelig er der også etableret kvashegn, hvor beboerne kan opsamle kvas fra området. Kvaset får lov til langsomt at formulde, og også her kan insekter og andre smådyr og enkelte større som for eksempel pindsvin trives.

Se eksempler på forvandlingens første skridt på fotos til højre her på siden =>

GØR SOM GRUNDET
Spørger man Henrik Stjernholm om, hvad andre kan lære af projektet, siger han:
Det er et nyt boligområde det her – 30 år gammelt – med omkring 1000 boliger. På den måde er det et typisk parcelhusområde. Jeg ved jo ikke, hvordan det er andre steder, men mit indtryk er, at der endnu ikke så mange parcelhusområder, der arbejder med biodiversitet på den måde, vi nu er gået i gang med her.
Vi ser det som en slags demonstrations projekt, og vi vil faktisk rigtig gerne brede det ud og fortælle om det til andre, der kunne være interesserede.
Noget tyder på, at der er et potentiale. Og projektets ideer har allerede bredt sig til området private haver:
Faktisk er der nogle beboere, som er blevet inspirerede og har lavet noget i deres egne haver udenfor fællesarealerne. Her har de sået masser af blomster i kanterne, og det er godt at se, at det breder sig, fortæller Henrik Stjernholm.

Lokalrådet arbejder da også allerede med ideer til opfølgning – blandt andet overvejer de, at få produceret en folder til haveejerne i området med 5 gode råd, der kan øge biodiversiteten i haven.

http://www.habitats.dk/news/grundet-et-vejlensisk-oproer-mod-graesplaene-oerkener/

Det er spor af nogle af de første bønder ved Vejle, som arkæologer i øjeblikket graver frem på et højdedrag mellem Store og Lille Grundet. I flere tusind år har ingen boet her, så husene er ret uforstyrrede.

Leif Baun leba@vafo.dk

Grundet markerne

Vejle: Syd for Lærketoften skal nogle af Vejles mange tilflyttere inden for en overskuelig fremtid til at sætte bo. Der har boet folk her før. Men det var i en uoverskuelig fjern fortid. Faktisk er det spor efter nogle af de første Vejle-bønders huse, som Vejle Museerne i disse uger graver frem på en bakketop på Grundets marker.

Sporene er fra bondestenalderen. Nærmere bestemt et tidsrum, der ligger mellem 4900 og 5500 år tilbage i tiden.

- Normalt plejer fund fra stenalderen at være en biting til fund fra jernalderen (der ligger 1150-2500 år tilbage, red.), men her vrimler det med stenalder uden nyere forstyrrelser, siger arkæolog og udgravningsleder Anita Terp fra Vejle Museerne.

Der var noget at komme efter

Hun lavede en forundersøgelse i 2017 og fik færden af, at her var noget at komme efter. Det holdt mildest talt stik, og på nuværende tidspunkt er der stukket 1800 pinde i jorden, og de betegner hver et fund.

Det kan være spor af stolpehuller fra bygninger, potteskår og flintredskaber. Det sidste kan være skrabere, knive, kornsegl og stumper af flinteøkser. Der er indtil nu intet spor af metal. Men det ville man heller ikke forvente.

Stedet er ingen tilfældighed.

Den foregående tidsperiode hed jægerstenalderen. I den boede folk tættere på vand, vadesteder og vådområder. Men da landbruget kom, blev de afhængige af marker og flyttede op i højderne. Her bor de dog ikke helt på toppen, men i læ lidt nede ad bakkens østside, forklarer hun.

Hendes ord bevises og blæses bort i vinden, der i det hele taget er en udfordring for arkæologerne. De har sikkerhedsbriller og mulighed for at skylle øjne i skurvognene. Kigger man på toppen af de opgravede "jordbunker", ser man sandet fyge.

Klogt valg af bosted

"De gamle" har valgt stedet her, fordi jordene er lette og sandede. Som plov havde de den spinkle ard, der ikke kunne bruges på lerede jorder. Dateringen kommer fra udsmykningen på nogle af de potteskår, der er fundet. Desuden var de tæt på Grejs Å og Vejle Fjord, hvis høsten skulle fejle, og der blev brug for alternative madkilder.

Det her er et af de ældste steder på Vejle-egnen, hvor vi har fundet rester af huse. Der er ikke tale om en landsby, for det havde man ikke på denne tid. Det er enkeltgårde, der er flyttet rundt i området, når bygningerne gik til. Måske fordi man ikke var så gode til at bygge dengang, konstaterer Anita Terp.

Rigtig gamle dage

Udgravningen syd for Lærketoften på Grundets tidligere marker skal afdække cirka 16.000 kvadratmeter og ventes færdig om syv-otte uger. Ud fra de hidtidige fund dateres de menneskelige aktiviteter til 3400 til 2800 år før Kristi fødsel. Det er en mindre del af en tidsperiode, der kaldes bondestenalderen, som varede fra 4000 til 1800 år før Kristi fødsel.

Før bondestenalderen var jægerstenalderen i kølvandet på den seneste istid. Jægerstenalderen er perioden fra 13.000 til 4000 år før vor tidsregning.

Efter bondestenalderen kommer bronzealderen. Den begyndte cirka 1800 år før vor tid og varede 1300 år. Det vil sige, at bronzealderen sluttede for 2500 år siden. Så det er de færreste, der kan huske den!

Fra trist græs til levende haver: Grundet har scoret en halv million

AF: MICHELLE MADSEN , MICHM@VAFO.DK

Publiceret 03. maj 2019 kl. 08:40

Græsarealer mellem Lille Grundet og Store Grundet forvandles muligvis til enge med blomster og frugtræer til glæde for dyreliv. En grøn vision fra Grundet har netop vundet kommunens konkurrence "Den Store Idé".

Vejle: En grøn vision om sommerfuglehaver, frugtlunde og blomsterenge i Grundet vinder Vejle Kommunes konkurrence "Den Store Idé" og førstepræmien på en halv million kroner.

Formanden for Grundet Lokalråd, Birger Lilja Kristoffersen, glæder over at have vundet prisen og udsigten til at få piftet områdets græsplæner op.

- I det nye boligområde mellem Lille Grundet og Store Grundet er der udlagt store, slåede græsplæner, som ingen rigtigt bruger. Vi har en vision om at skabe mere biodiversitet ved at så blomster, plante buske og frugttræer. Det vil også være et sted, som bliver mere attraktivt for mennesker at gå på opdagelse i, siger Birger Lilja Kristoffersen.

Nogle af de plæner, som muligvis står for skud, ligger ved Kløvertoften. Her kan lokalrådet sagtens forestille sog, at en frodig have fuld af liv kan vokse frem.

Men i første omgang skal det undersøges, hvad der kan lade sig gøre, fortæller Birger Lilja Kristoffersen.

- Vi skal have tilkoblet eksperter, som ved noget om biologi, så vi ikke gør noget forkert. Vi håber, at arealerne på sigt bliver steder, hvor vi mødes og får mere med hinanden at gøre. Det skal være godt for både dyr planter og mennesker, siger han.

Vi har en vision om at skabe mere biodiversitet ved at så blomster, plante buske og frugttræer. Det vil også være et sted, som bliver mere attraktivt for mennesker at gå på opdagelse i.

Birger Lilja Kristoffersen, formand, Grundet Lokalråd

På et borgermøde blev en række idéer præsenteret til et mere grønt Grundet. Nu har Grundet vundet en halv million til at realisere nogle af de grønne tiltag. Illustration: Grundet Lokalråd

Sanseunivers på andenplads

Mens Grundet Lokalråd vandt førstepræmien, gik andenpladsen til Brejning Lokalråd og dets idé om et sanseunivers i Brejning.

Et projekt, hvor kunst, sanser og læring spiller sammen for at skabe nye oplevelser på udvalgte steder i Brejning. Brejning Lokalråd har modtaget 300.000 kroner til projektet.

Det er Vejle Byråds udvalg for lokalsamfund og nærdemokrati, der står bag konkurrencen "Den Store Idé". Udvalget skød årets konkurrence i gang i efteråret 2018 og modtog 15 ansøgninger fra hele kommunen.

Pressemeddelese:

Grundet lokalråd barsler med grønne visioner

-          Grøn vision for Grundet-området

Mange nye boligområder udformes i dag med stor vægt på at skabe ”grønne områder”. Det har også været tilfældet i den nye bydel Grundet mellem Lille Grundet og Store Grundet i Vejles nordlige udkant. Her er der skabt en struktur med sammenhængende grønne områder mellem de enkelte bebyggelser. Området er ved at være færdigudviklet i forhold til de kommunale planer. Den sidste lokalplan for området, lokalplan 1207, er netop vedtaget og også i den er der grønne områder.

Men ”grønne områder” er ikke lig med øget natur eller øgede muligheder for menneskelig aktivitet, det har vi måtte sande efter at mange af de grønne områder nu har ligget der i en halv snes år. De fremstår i dag som tæt klippede græsplæner uden væsentligt dyre- og planteliv og der ses sjældent menneskelig aktivitet. Det vil beboerne i området gøre noget ved!

Det nystartede Grundet lokalråd afholdt sidst i november et beboermøde i Nørremarkshallen for at diskutere, hvad vi som beboere kan gøre for at gøre de grønne områder mere attraktive for mennesker, dyr og planter. Mere end 50 beboere deltog i work-shops og på baggrund af resultaterne har lokalrådet nu formuleret et projekt som går ud på at skabe en ”Grøn vision for Grundet”. I projektet vil vi kortlægge mulighederne og behovene i området og give forslag til hvordan naturindholdet (biodiversiteten) kan øges og hvilke aktiviteter der kan indbygges i de grønne områder. Som eksempler kan nævnes blomsterenge, sommerfuglevenlig beplantning, bistader, kanaler, vandhuller, labyrinter, beplantning til frugt- og bærplukning, (multi)baner og i det hele taget skabe et område man ønsker at gå på opdagelse i.

”Projektet ”Grøn vision for Grundet” er nu indsendt til Vejle Kommunes Udviklingspulje som led i konkurrencen ”Den gode idé” med henblik på at projektet kan gennemføres i 2019. Men visionen er ikke opfyldt i 2019. ”Vi håber på at den grønne vision kan udgøre et pejlemærke for udviklingen af Grundet og være til inspiration mange år fremover” udtaler lokalrådsformand Birger Lilja Kristoffersen. ”Endelig ser vi det som en mulighed for at skabe større samhørighed mellem beboerne i området og give området en helt særlig grøn karakter”.

Yderligere oplysninger kan fås hos:

Grundet Lokalråd

Formand Birger Lilja Kristoffersen

21 97 97 52 – formanden@grundet-lokalråd.dk

Illustrationsforslag: 

”En første idé-skitse til en Grøn vision for Grundet” (vedhæftet)

”Beboere (Jens Holst, Kim Palle, Ruth Kjeldsmark og Winnie Jørgensen) med deres oplæg til en grøn vision”